Selvudvikling igennem Improvisation Modul 1: Fundamentet (Max 9 pers.)
Hvad kendetegner verdens bedste sportsfolk – de har en træningskultur – de træner – hvad kendetegner verdens bedste menneske? Ja, det kræver også træning – alt kræver træning hvis du vil være god til noget.
Træn dit nærvær, Træn dine følelser, Træn din intuition, Træn dit menneskelige væsen.
Improvisationsmetodikken er baseret på bl.a. traditionel drama træning, Impro Teater og Wheel of Consent, – og er en god måde at tilegne sig nye sociale færdigheder på, forbedre ens kommunikation 1 til 1 eller ved fremlæggelser, styrke ens kreativitet, skaber tryghed i relationen med dig selv/andre og meget mere.
Improvisation vil lære dig, hvordan du bl.a. takler det uforberedte med gåpåmod og succes. Du vil i et trygt forum blive udfordret til at bevæge dig ud af din komfortzone uden at blive udstillet eller gjort til grin.
På modul 1: Fundamentet vil vi bl.a. gennemgå:
- Betydningen af undgå at dømme dig selv og andre
- At blive i den gode kontakt ved hjælp af ”Ja &”
- At lære at fejl er gaver og slippe for perfektionismen
Improvisation er for alle – uanset alder, profession og tidligere erfaringer. Holdet er altså både for dig som aldrig har prøvet improvisation før, dig der har en drøm om at undgå svedige håndflader næste gang du skal fremlægge noget for dine kollegaer, kunder eller samarbejdspartnere og for dig der bare vil have en sjov og udfordrende stund med dine venner. Alt hvad du behøver er en nysgerrighed og et åbent sind.
Om kurset:
Undervisningen er på dansk
3 timer pr. gang. 1 gang om ugen i 4 uger. I alt 12 timer.
Pris :
1500 kr. Inkl. Moms (20% rabat til medlemmer af Personalezonen)
Datoer:
Mandage den 4., 11., 18. & 24. januar
Tid:
Fra 18:00 til 21:00
Location:
Ingemannsvej 3A, Kld.
1964 Frederiksberg C
Danmark
Praktiske oplysninger:
- Kom i tøj, som du kan bevæge dig i.
- Tag evt. noget let at spise og noget drikke med.
- Tag noget at skrive med og noget at skrive på til noter
- BEMÆRK, man må ikke have udendørs sko på, så du kan eventuelt medbringe indendørs sko eller hjemmesko.
- Parker cyklen i gården.
- COVID-19 – Hvis du har symptomer, skal du ikke gå til undervisning + desinficere hænder, inden du går ind i klassen. Vi leverer håndgel desinficeringsmiddel og visir.
Om Rolando Yunquera:
Rolando er uddannet pædagog fra VIA University College Peter Sabroe. Uddannet på Dell’Arte School of Physical Theatre, ICC Theatre og på IO Chicago. Han har at taget et hav af kurser. Han har lavet et hav af shows og optrædener som skuespiller og improvisator. Hans undervisning er baseret primært på Improv Comedy Theatre, men også inspireret af klassiske drama/teatertekniker, CI, Wheel of Consent og andre metodikker. Rolandos energi smitter af! Han er en passioneret lærer, der motiverer, støtter og muligvis får dig til at klaske dig på lårene af grin.
”For mig er improvisation meget mere end at stå på en scene. Det er en træning i at blive et endnu bedre menneske.”
– Rolando Yunquera
”Jeg kan stadigvæk huske min f ørste undervisningstime i improvisation af Rolando Yunquera!! 3 timer bare fløj.
Rolando er en fantastiks energisk og opmærksom underviser i improvisation.
Hvis jeg ikke havde alt for mange ting at lave lige nu, ville jeg kaste mig ind og lege sammen med andre.”
– Sigita Skudra
Recent Comments